Velkommen til Aabenraa Ro- og Kajakklub

Roning er for alle. Det er motion for både krop og sind og kan tilpasses alle aldre og  temperamenter. Roning er et fantastisk motionstilbud, der kan kombinere træning med fællesskab. Vi starter nyt introhold til eRoning mandag den 3.11.25. Se nærmere her.
Fra april til oktober foregår det hovedsageligt på vandet, hvilket giver fantastiske naturoplevelser, oven i motionen. Roning er både for dem, der vil ro stærkt, dem der vil ro langt, og for dem der bare vil ro for hyggens skyld. 
Fra slutningen af oktober til start april rykker vi indenfor med eRoning og træning i klubbens træningslokale.
I begge perioder har vi fællesaktiviteter som fremgår af Aktivitetskalenderen. Som medlem af klubben, kan du desuden ro, når du selv har tid eller lyst. Du kan danne et hold, eller du kan ro alene. 
Aabenraa Ro- og Kajakklub tilbyder roning på vandet i bådtyperne inrigger, outrigger og Coastal, samt i turkajak. Indendørs har vi RoErg, KajakErg, CykelErg og SkiErg.

Standerstrygning - Sæt kryds i kalenderen!

Lørdag den 25. oktober 2025 stryger vi standeren og markerer afslutningen af dette års rosæson med kaffe og kage i klubhuset. 
Vi hylder de flittigste roer med præmier til dem, der har roet flest kilometer, og fejre årets jubilarer. 
I år har vi ekstra meget at fejre; et 50-års jubilæum, to 40-års, to 25-års og hele fire 10-års jubilæer.

Så sæt et stort X i kalenderen den 25. oktober og kom og vær med til en hyggelig og festlig eftermiddag i Ro- og Kajakklubben. Vi glæder os til at se dig!